tirsdag den 16. april 2013

Bikini Bootcamp




Så er vi igang med Bikini Bootcamp! Fitness World har startet en 8-ugers Bikini Bootcamp, hvor der hver uge er fokus på forskellige ting. I denne uge er der fokus på Core, altså mavsen. Der var squats med vægte,  lunges, push-ups, sit-ups, crunches, burpees, bastardos, planker...  Det var SÅ fedt! 80 kvinder der bare gav den gas, trænede igennem og svedte som svin! Hvis du træner i Fitness World, så tag og kom med!

I morgen er det hviledag, og så går det løs igen på torsdag! (Jeg håber bare ikke at jeg kommer til at nyse i morgen - av av av!)




søndag den 14. april 2013

I gang igen

Så fik jeg meldt mig ind i Fitness World igen, og hvor havde jeg altså savnet mit løbebånd. Ja, jeg kunne godt have løbet udenfor i dag, men jeg har lettere ved at presse mig selv på et løbebånd (af en eller anden grund). Og så blæste det og var lidt koldt (excuses, excuses... :) ) Men jeg fik løbet 5km i intervaller på ca. 36 min. Der skulle meget gerne skæres en del minutter af den tid inden sommer!

Men jeg er ved at få momentum tilbage, startede bl.a. dagen med denne lækre sag af en jordbærsmoothie.

150 g friske jordbær
200 g Cheasy koldskål
43 g EcoProtein pulver
2 g Stevia
Omnomnom

Fitness World har i øjeblikket noget der hedder Bikini Bootcamp, hvor de hver uge har 3 hold (i mit center i hvert fald) og hvor de hver uge fokuserer på forskellige ting. I uge 16 er det Core, også kaldet "muskelkorsettet". Ikke fordi at jeg tror at jeg nogensinde vil påfører mig en bikini, men derfor kan man jo godt være strammet op under tøjet :) Jeg er så glad for at have motivationen tilbage, i hvert fald lidt af den. Kom forår, kom sommer! Og så kommer kæresten om en uge. Som i 7 dage. Som i 163 timer !

God søndag!



lørdag den 13. april 2013

D-vitamin mangel

I de sidste par måneder, har jeg følt mig småsyg, og at jeg har gået og skrantet hele tiden. Jeg har haft meget lidt energi, og har haft svært ved at blive rask igen, hvis jeg blev syg. I denne uge har jeg også ligget syg, og selvom feberen gik væk efter 4 dage, så er det faktisk først nu lørdag, at jeg har lidt energi igen.
Jeg har haft en mistanke om, at det måske kunne være D-vitamin mangel, og min mistanke er nu blevet bekræftet.

D. 2. april var jeg til 1 års check på Hamlet, hvor jeg fik taget blodprøver, og de kunne nu se, at jeg mangler D-vitamin. Værdien blev målt til 40 noml/l, og det burde ligge på omkring 80-100 noml/l.
Så udover de andre vitaminer og mineraler, skal jeg nu også tage 2 D-vitaminpiller om dagen. Efter 3 måneder skal jeg så op og have taget nye blodprøver, for at se om det har hjulpet.

Jeg kæmper stadig med min motivation, men jeg føler, at jeg er ved at få lidt momentum igen. Det hjælper også lidt på humøret, at der er en grund til, at jeg har følt mig mat.
Jeg havde faktisk meldt mig ud af Fitness World og har købt en deal til Crossfit Copenhagen, meeeen... jeg synes faktisk at jeg savner Fitness World. Det er bare mere praktisk for mig mht. tid og placering af centrene. Så nu er det tilbage til Fitness World - og jeg glæder mig faktisk!



søndag den 10. marts 2013

Jeg er her stadig

Hej verden (hvis der da ellers er nogen der læser med...)

Der har været meeeeeget stille her på bloggen i det sidste stykke tid. Jeg kæmper med min motivation og gamle spisemønstre. Der har været nogle forskellige ting der har påvirket mit liv og mit hovede, men NU skal det være slut. Jeg VIL nå mine mål!

For at kickstarte min vej mod mit mål om de sidste 10 kilo, så starter jeg i morgen, med at gå helt tilbage til basics. De første to uger står den kun på proteinshakes. Heldigvis kan jeg faktisk ret godt lide dem, så det bliver forhåbentlig ikke det store problem. Desuden har min veninde Christina, over på http://sund247.blogspot.dk , hævet mig med til en introtime i CrossFit Copenhagen, hvilket var super godt, så jeg overvejer kraftigt at opsige mit medlemsskab i Fitness World og begynde hos CrossFit Copenhagen.

Det jeg skal arbejde mere på, er mit hoved. Jeg tyer desværre stadig tilbage til mad, når jeg har brug for at bearbejde ting i mit liv. Til alle mine venner derude, så betyder det desværre, at jeg ikke vil have overskud til at være så social i de næste par måneder. Jeg bliver nødt til at fokusere på det vigtigste i mit liv, nemlig mig.
Jeg ved at det hele er en balance, men indtil at jeg er ovenpå, så kan jeg kun fokusere på mig, min vidunderlige kæreste og arbejdet.

Desuden har jeg også en skøn storebror der er uddannet grafiker, som vil hjælpe mig med at give bloggen en overhaling, så forhåbentlig kommer den til at se meget anderledes ud snart!



søndag den 17. februar 2013

Just do it!

Hej verden!

Jeg er her stadig, selvom jeg har været lidt væk. I de sidste par uger har jeg kæmpet meget med min motivation og mit hovede. Der er mange ting der påvirker mig i øjeblikket; en lidt ustabil periode på arbejde, to af mine bedste veninder, der går igennem nogle hårde break-ups med deres respektive (nu) eks-kærester og så at jeg savner min kæreste noget så forfærdeligt nogle gange. 9000 km er laaaaangt væk. Han bor i L.A., jeg i København. Alt dette påvirker mig selvfølgelig, det ville være mærkeligt andet.

Måden som jeg plejede at deale med problemer på, var at spise. Og jeg kan mærke, at jeg nogle gange falder tilbage i de samme grimme vaner og mønstre som før. Jeg tyer til mad, når jeg er ked af det, stresset, osv., og jeg er virkelig bange for helt at falde tilbage. Jeg har kæmpet hårdt for at komme hertil, og jeg vil ikke bare ødelægge det hele igen.

Jeg tog mig en lang snak med min kæreste (jeg er SÅ taknemmelig for Skype!) om alt hvad der har bekymret mig, og han siger lige pludselig (noget alá): "Det handler ikke om, at du spiser noget du ikke "må", eller at du ikke når, at komme ned i træningscenteret 5 gange om ugen, det handler om måden hvordan du håndterer det på." Bang! Bullseye!
Jeg tænker SÅ meget over tingene, at jeg slet ikke får gjort de ting, som jeg tænker på og bekymrer mig om. Jeg skal jo bare gøre det! Jeg har jo aldrig fortrudt en tur i træningscenteret, en gå-tur, en cykel-tur, eller at have spist et sund måltid/snack fremfor junkfood.
Fremfor at stresse over alle de ting som jeg ikke når, så skal jeg jo bare gøre det!

Derfor vil jeg fokuserer på at få tingene gjort,  sige "pyt" hvis alt ikke er helt perfekt, og fremfor alt - gøre de ting der gør mig glad!




mandag den 4. februar 2013

Forelsket i hverdagen

Ahhh... Mandag. Nogle vil måske sige "Åhhh... nej, så er det mandag igen", men ikke mig. Jeg kan godt lide hverdage, rutiner, faste tidspunkter, planer, osv. Nogle gange er det faktisk helt forvirrende at have weekend, for hvad skal man stille op med al den tid?!
Jeg fungerer, som tidligere nævnt, bedst når jeg har en plan, og jeg ved hvad jeg skal i morgen. Med det sagt, så er det også dejligt at bare slappe på sofaen, men så er det lagt ind i planen.

Jeg kan faktisk blive lettere irriteret og stresset, hvis noget kommer i vejen for mine planer, og endnu mere hvis der slet ikke er en plan. Sådan har det desværre været de sidste par uger. Jeg har ikke haft en plan, men bare taget dagen som den kom. Det har betydet, at både min kost og træning har været lidt tilfældig. Men måske skal man bare lige ind i rytmen igen - det vælger jeg at tro på!


Derfor vil jeg nu inden jeg går i seng, lægge en madplan for de næste par dage. Måske... en lækker quinoa-salat? Og så har jeg vist lovet at bage brød og fastelavnsboller til på fredag til mine kolleger... Og måske noget andet til mig selv?

Dagens træning: 5 kilometer i intervaller på løbebåndet
Aftensmad: 3 stk inderfileter, lidt guacamole og1 fuldkornspitabrød (nogle gange skal det gå lidt hurtigt!)









torsdag den 31. januar 2013

Vejning

Godmorgen!

Min krop har det så skønt, efter at have været nede og løbe igår aftes :)

Dagens vejning sagde 82,2 kilo, så nu er det ikke lang til at være under 80! Det bliver stort, og jeg glæder mig så meget til det sker!