lørdag den 13. april 2013

D-vitamin mangel

I de sidste par måneder, har jeg følt mig småsyg, og at jeg har gået og skrantet hele tiden. Jeg har haft meget lidt energi, og har haft svært ved at blive rask igen, hvis jeg blev syg. I denne uge har jeg også ligget syg, og selvom feberen gik væk efter 4 dage, så er det faktisk først nu lørdag, at jeg har lidt energi igen.
Jeg har haft en mistanke om, at det måske kunne være D-vitamin mangel, og min mistanke er nu blevet bekræftet.

D. 2. april var jeg til 1 års check på Hamlet, hvor jeg fik taget blodprøver, og de kunne nu se, at jeg mangler D-vitamin. Værdien blev målt til 40 noml/l, og det burde ligge på omkring 80-100 noml/l.
Så udover de andre vitaminer og mineraler, skal jeg nu også tage 2 D-vitaminpiller om dagen. Efter 3 måneder skal jeg så op og have taget nye blodprøver, for at se om det har hjulpet.

Jeg kæmper stadig med min motivation, men jeg føler, at jeg er ved at få lidt momentum igen. Det hjælper også lidt på humøret, at der er en grund til, at jeg har følt mig mat.
Jeg havde faktisk meldt mig ud af Fitness World og har købt en deal til Crossfit Copenhagen, meeeen... jeg synes faktisk at jeg savner Fitness World. Det er bare mere praktisk for mig mht. tid og placering af centrene. Så nu er det tilbage til Fitness World - og jeg glæder mig faktisk!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar